Vi skal bygge et af Europas førende hospitaler. Det skal derfor planlægges rigtigt ud fra den bedste viden, så hospitalet fleksibelt understøtter de fremtidige behov.

Patienten i centrum er hovedfokus for Det Nye Universitetshospital, (DNU). Men hvordan ved vi, at vi vælger de rigtige løsninger?

Ved konstant at have de overordnede generelle principper for indretning af hospitalet for øje, er det muligt at afveje løsninger mod hinanden, så vi sikrer det bedste resultat.

Evidens som begreb indgår i stigende grad i udrednings- og beslutningsprocesser indenfor mange fag, såsom ingeniører, teknikere og arkitekter.

Som et redskab er det besluttet at anvende Evidens- og vidensbaseret Design som
beslutningsstøtte for projektet. Og det forventes at være kulturskabende i byggeprocessen. Inddragelsen af Evidens- og vidensbaseret Design i DNU gælder således ikke alene arkitektur, men alle elementer af byggeriet, der giver et helt hospital.


Hvad er evidensbaseret design
DNU-projektets definition af Evidensbaseret Design er:

En evidensbaseret designproces er anvendelsen af den bedst, tilgængelige information fra forskning og evaluering af byggeprojekter.