unsten i det nye psykiatriske center på DNU er ikke kun til pynt. Den skal nemlig også bidrage til at skabe veldesignede, trygge og positivt stemte omgivelser for patienter, personale og pårørende.

Sammen med personale, arkitekter og kunstfaglig bistand fra INSITU er der udviklet en strategi for kunsten med henblik på at få skabt konkrete projekter integreret i arkitekturen og miljøet med øje for de særlige udfordringer inden for psykiatrien.

Kunstnerne Tal R, Randi & Katrine samt Eva Koch er udpeget til at udsmykke nyt Psykiatrisk Center i henholdsvis foyer/caféområdet, udearealer ved børn- og ungepsykiatrien samt retspsykiatrien.

 

Om Tal R kunstprojekt i foyer- og caféområdet

Venteareal

Det centrale element i Tal R's projekt er den kunstneriske brug af eksisterende billeder og genstande fra Museum Ovartaci. Museet rummer værker, skabt af psykiatriens brugere gennem tiden og er i dag nært knyttet til AUH Risskovs historie og identitet. Tal R benytter det særlige billedunivers på forskellig vis. For det første er det Tal R's ønske at bygge og integrere store vitrineskabe, hvori billeder og genstande, udlånt fra museet, skal placeres som små æstetiske tableauer. Skabene har en volumen, som samtidig vil bidrage til at skabe nye rum i de omgivelser, de er placeret i. Denne del af projektet tænkes dynamisk med løbende udskiftning af genstande.

For det andet ønsker Tal R at finde og udvælge motiver i brugernes tegninger, malerier og skulpturer, fortolke dem i eget billedsprog og derefter male dem på udvalgte vægflader. 

Café

Et tredje og sidste element, som Tal R ønsker at gennemføre, er udviklingen af inventar – en række sofaer, som kan bruges af de personer, der benytter sig af stedets faciliteter. Møblerne er her tænkt ind i en hospitalskontekst, som skal bryde med traditionel og institutionel praksis ved at invitere til forskellige former for sociale fælleskaber eller solotid.

De tre elementer i Tal R's projekt skaber en helhed, som vil skabe sammenhæng og blive en væsentlig del af Nyt Psykiatrisk Centers identitet som et varmt, trygt og imødekommende sted. Brugen af det kunstneriske materiale, som udlånes fra Museum Ovartaci og fremvisningen af dette materiale på en respektfuld måde, skaber samtidig en dialog mellem nutidens brugere og historien.

 

Uderum i børn- og ungepsykiatri 

Børnehaven i psykiatrien

De to kunstnere Randi & Katrine har udarbejdet et skitseforslag til et af uderummene i Børn- og Ungeafsnittet.

Projektet indeholder en have, hvor stier slynger sig gennem haven og åbner sig undervejs for forskellige kig og oplevelsesrum. Haven består af 3 områder, tilpasset hver deres aldersgruppe og med forskelige muligheder for leg, motorisk aktivitet og socialt sammenspil. 

Vandtårn       Hus i høj    

 

I hvert området er placeret en "bygning":

  • Et hus halvvejs gemt under en grøn bakke
  • Et vandtårn
  • En "ruin", der samtidig fungerer som ramme om en bålplads.

De 3 elementer er tænkt sammen med legeredskaber og beplantning og indgår sammen i havens helhed.

 

Videokunst i Retspsykiatrien

Retspsykiatrien 

Video- og installationskunstner Eva Koch udarbejder et integreret værk til Retspsykiatrien. 

Forslaget er kaldet " Mit hav" og er en udsmykning af den ene facade på fælleshuset i gårdrummet. Videoinstallationen vil vise billeder af havet, og værket vil kunne ses fra solopgang til solnedgang, primært efterår, vinter og tidligt forår. Billederne vil veksle og vise havet set på afstand og tæt ved. 

Der vil bl.a. blive vist billeder af havudsigter fra Risskov, men også billeder fra Vesterhavet, Østersøen samt havudsigter fra Island og Grønland vil indgå i videoinstallationen. 

Videoprojektionen vil blive 22 m lang og 2,7 m i højden. Overkanten af lysbåndet er hævet 5 m. over terræn. 

Herudover rummer forslaget også en lav lyd af hav, som kan høres i alle trappetårnene, lyden kan kun høres i dagtimerne og hænger nødvendigvis ikke sammen med billederne af havet.

 

Tidsplan

I 2017 tilpasses og indarbejdes de 3 kunstprojekter i byggeprojektet i tæt samarbejde med Arkitema og skal efter planen indvies samtidig med den øvrige psykiatri ved årsskiftet 2018/2019. 

Du kan blive klogere på kunsten i psykiatrien ved at klikke på nedenstående links:

Kunststrategi for Nyt Psykiatrisk Center

Konkurrenceprogram Nyt Psykiatrisk Center

Dommerbetænkning i forbindelse med kunstkonkurrencen