April 2013

Trods den lange vinter er byggetempoet på N1 holdt. Råhus-entreprisen kører efter planen. N1 strækker sig derfor hurtigt imod plan 4 ud af de 8 plan, som sengetårnene skal nå. 

Byggepladskranerne er store med god grund, for de tungeste elementer til byggeriet i det nordlige spor vejer hele 18 tons stykket. Søjlerne vejer ca. 10 tons, imens de mindste elementer vejer imellem 7 og 8 tons.

Optimering af byggeprocessen, med blandt andet flere folk på pladsen, gør at håndværkerne i øjeblikket opfører halvandet plan hver måned. Det er langt hurtigere end de planlagte seks uger pr. plan.

Som tommelfinger-regel arbejder der ti mand på jorden for hver kran. På byggefelt N1 er der i øjeblikket 37 håndværkere og fire kraner. Kranerne betjenes hovedsageligt fra jorden med fjernstyring. 

Klik på billederne for at se stor udgave og billedgalleri.