Maj 2012:
Bag Aarhus Unversitetshospital i Skejby har der ligget en del jord fra tidligere ombygninger på hospitalet. Det flyttes over på den anden side af Herredsvej, hvor i alt 800.000 kubikmeter jord skal bruges til at regulere højden i bygge-terrænet.

På et af billederne sikrer landmåler Christine Mosekjær fra entreprenør M. J. Eriksson A/S sig, at brøndene har samme højde i landskabet.

Under jordflytningerne kører otte dumpere omkring 100 jordtransporter på tværs af vejen dagligt. Dumperne vil fra sommeren 2012 køre igennem røret, så bilisterne på den forlagte Herredsvej ikke bliver generet af den krydsende trafik.

Et 20 meter langt og seks meter bredt metalrør trilles på plads i en dyb udgravning ud for Herredsvej i slutningen af april 2012. Røret sikrer, at den offentlige trafik og pendlere ikke generes under jordflytninger i byggemodningen.

Arealet på den anden side af Herredsvej skal løftes fire meter, så DNU-byggegrunden kommer i niveau med det eksisterende byggeri.

(Foto: Poul Nyholm)

 

Klik på billederne for at se stor udgave og billedgalleri.