April 2015:
Fredag den 24. april fejrede DNU rejsegilde for intet mindre end ottende gang.

Denne gang var turen nået til S3, der fremover kommer til at huse Det Nye Universitetshospitals Abdominalcenter med blandt andet en række kirurgiske afdelinger, ny billeddiagnostisk afdeling og ny anæstesiologisk og intensiv afdeling.

De nye bygninger blev fejret med taler ved blandt andre 1. næstformand i regionsrådet for Region Midtjylland, Bente Nielsen. Hun roste håndværkerne for det flotte arbejde og fremhævede især, hvor gode håndværkerne er til at passe på hinanden og undgå arbejdsulykker under byggeriet.

(Foto: Poul Nyholm)

 

Klik på billederne for at se stor udgave og billedgalleri.