Som led i oprustningen af Projektafdelingen i forbindelse med det videre planlægningsarbejde har afdelingen ansat 4 nye medarbejdere pr. april og maj 2008


I december 2007 blev Rådgivergruppen DNU valgt som gennemgående rådgiver for Det Nye Universitetshospital i Århus. Det næste mål er at få udarbejdet en helhedsplan for hospitalsbyen, der kan danne grundlag for projektering og gennemførsel af selve byggeriet. Som led i dette arbejde er Projektafdelingen for DNU i gang med en oprustning af afdelingen.

I første omgang har Projektafdelingen ansat 4 nye kolleger. Det drejer sig om følgende:

Sygeplejefaglig chef
Bente Dam ansættes som sygeplejefaglig chef. Bente er 49 år, er uddannet sygeplejerske og er i dag ansat som kvalitetschef på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup. Bente har tidligere været vicecenterchef, oversygeplejerske og uddannelseskonsulent og har mange års erfaring som leder i sundhedsvæsenet. Tiltrædelsetidspunktet er endnu ikke helt afklaret.

Lægefaglig chef
Claus Thomsen ansættes som lægefaglig chef. Claus er 49 år, er uddannet cand.med. og er i dag centerchef ved Medicinsk Center, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Claus har tidligere været ledende overlæge i Randers. Tiltrædelsestidspunktet er endnu ikke helt afklaret.

AC-fuldmægtig
Pr. 1. april starter Tine Rosenmeier som AC-fuldmægtig. Tine er 40 år og uddannet cand.scient.pol. Hun er i dag ansat som udviklingskonsulent i Strategi- og Udviklingsafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby. Tine har 13 års bred erfaring med hospitalsplanlægning gennem ansættelse hovedsageligt på ÅUH, Skejby og inden da på daværende Odder Centralsygehus.

Kommunikationschef
Pr. 1. maj starter Lotte Søgaard som kommunikationschef. Lotte er 50 år og uddannet journalist. Hun er i dag ansat som kommunikationsrådgiver i Varde Kommune, hvor hun pt. bredt arbejder med rådgivning af organisationens mange stabe og virksomheder – herunder bl.a. Sundhedsstaben og Center for Sundhedsfremme. Forud for hendes ansættelse i Varde Kommune har Lotte stor erfaring som redaktionschef gennem 13 år for en større radioorganisation.



• Publiceret 3. marts 2008/mar