Et spændende kreativt miljø med frihed og tid til resultater, båret frem af nogle lysende hoveder med ideer om, hvad der er værd at undersøge og nærhed til patienterne. Det er vigtigere for fremtidens forskningsmiljø – end et politisk fokus på ny teknologi.


Et spændende kreativt miljø med frihed og tid til resultater, båret frem af nogle lysende hoveder med ideer om, hvad der er værd at undersøge og nærhed til patienterne. Det er vigtigere for fremtidens forskningsmiljø – end et politisk fokus på ny teknologi.

Sådan lyder et bud på, hvad der kan blive den afgørende forskel for, om fremtidens dygtige læger vælger at arbejde i offentligt eller privat regi, ifølge 41-årige speciallæge Troels Krarup Hansen.

Foto: Tonny Foghmar, Informationsafd. Århus Universitetshospital, Skejby

Troels Krarup Hansen er netop udpeget til at repræsentere synspunkter fra forskning og undervisning i den aktuelle brugerinddragelse i Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), der går forud for at selve byggeprojektet kan sættes iværk år 2010.

Som aktiv forsker med forsvaret Ph.d-afhandling om væksthormoner og en doktordisputats under vejs samt et stort internationalt netværk med tråde til Harvard, Karolinska i Stockholm og Leuwen i Belgien har Troels Krarup Hansen netop den praktiske erfaring, der gør ham i stand til at agere lobbyist overfor kravene til det sundhedsfaglige forskningsmiljø i DNU.

- Politikerne har måske nogle gange den opfattelse at et miljø med masser af ny teknologi er tilstrækkeligt til at tiltrække læger. Min opfattelse er nok mere, at vi skal have endnu mere status ind i forskningsmiljøet, hvis vi om 10-15 år fortsat skal kunne tiltrække de gode hjerner til forskning i det offentlige sygehusvæsen, siger Troels Krarup Hansen.

Og det er netop, hvad der skal til i den ideelle verden – set fra forskerverdenen og universitetets side, for at få skabt attraktive rammer om den vigtige og nødvendige kliniske forskning i det nye hospitalsbyggeri, som Krarup Hansen er i gang med at afdække.

- Så det ikke bliver et rent produktionshospital vi bygger, men et universitetshospital, betoner Krarup Hansen.
- I Danmark har vi en unik tradition for at arbejde med forskning blandt læger, modsat for eksempel i England og USA, hvor den sundhedsvidenskabelige forskning overvejende udføres af personer med andre universitetsuddannelser. Herhjemme er vi især gode til den kliniske forskning, hvor vi tager udgangspunkt i patienter og undersøgelse af patienter. Det sundhedsfaglige personale får ideerne til, hvad der er værd at undersøge gennem det daglige kliniske arbejde. Århus høster i dag anerkendelse på mange fronter ude i verden, trods sin forholdsvis lille størrelse, netop på sådanne områder for klinisk forskning.

Et andet fokus for den fremtidige forskning er spørgsmålet om prioritering. Hvilke forskningsprojekter skal nyde fremme – og modtage økonomiske midler?

- Det er et meget kontroversielt spørgsmål. Selv når vi går ud fra, at der er tale om oplagt samfundsrelateret forskning, siger Troels Krarup Hansen.

I dag vurderes forskningsprojekter ofte på, hvor mange gange, der har været offentliggjort resultater fra forskningsprojektet og i hvor anerkendte tidsskrifter artiklerne har været offentliggjort.

- Men det er måske ikke den bedste vurdering at anlægge, hvis der er tale om langsigtet forskning som f.eks. en ide til et nyt lægemiddel, der kan komme til at spare liv og medføre øget livskvalitet. Her koster det måske 15 års forskning, før midlet kan være ude på markedet.

Krarup Hansens synspunkt er, at det er nødvendigt at investere i en høj kvalitet i det samfundsbetalte forskningsmiljø med bred klinisk forskning. Det vil blive nødvendigt for samfundet at indse, at det godt kan betale sig – også med henblik på fremtidig rekruttering af samfundsfagligt personale, frem for måske at bruge store summer på at hente og integrere udenlandske læger og sygeplejersker.

- Lige nu ser vi indenfor visse specialer, at der sker en hjerneflugt til de private hospitaler. For idealismen kan godt ryge sig en tur, når en dygtig læge kan tjene millioner ved at gøre det han eller hun er god til i et privathospital. Men der forskes jo ikke.

En af Krarup Hansens mere konkrete ideer, der kan understøtte et attraktivt forskermiljø i DNU og blive et vigtigt rekrutteringsredskab er muligheden for at bygge et ”forskerhotel”, hvor der er mere flydende rammer om arbejdet og der kan arbejdes sammen både tværfagligt og utraditionelt og hvor de forskende af forskellige sundhedsfaglige baggrunde kan inspirere hinanden.


FAKTA
Speciallæge Troels Krarup Hansen er ansat som repræsentant for Klinisk Institut på Aarhus Universitet i DNU-projektet i en midlertidig stilling. Under vejs refererer Troels Krarup Hansen til en uformel backinggruppe af 5 professorer i organisationens top, blandt andre instituttets leder professor Jens Chr. Djurhuus.
Som universitets repræsentant for hele det sundhedsfaglige forskningsmiljø indgår Krarup Hansen i DNUs aktuelle proces med inddragelse af brugergrupper. Det sker i et tæt samarbejde med Projektafdelingens lægefaglige chef, dr. med., Ph.d Claus Thomsen.