Stort engagement fra godt 60 repræsentanter for patienter og pårørende deltog i historiefortællingen om fremtidens hospital.

Historien om det unikke hospital


Godt 60 deltagere med erfaring fra syghusophold og -behandling brugte en grålig maj lørdag til at sætte ord, billeder og farver på ønskerne til det fremtidige Nye Universitetshospital i Århus, så det kan matche de forventninger patienter og pårørende vil møde DNU med i 2015.

Se billederne.

Nogle deltager havde modtaget invitationen fra en patientforening, gennem et af hospitalerne, via dagspressen eller ved anden direkte henvendelse fra Projektafdelingen for DNU. Men alle repræsenterede de sig selv på denne dag om ”Patient og pårørende i fremtidens hospital”.

Fra morgenstunden vankede der kaffe og friskbagte brød på pladsen TimeSquare på Egå Gymnasium, der lagde ramme og faciliteter til mødet.

Engagementet var stort dagen igennem, det var tydeligt at alle deltagerne havde noget på hjertet, som var vigtigt at få frem. Så vigtige var ideerne og synspunkterne, at et par deltagere mistede tålmodigheden med introduktionen og hellere ville gå direkte til biddet: ”Nu synes jeg, vi skal komme i gang!”, blev der appelleret , da tiden efter programmet var skredet 15 minutter.

Fantastisk engagement
De oplagte og samtidigt koncentrerede deltagere bøde dagen igennem ind med den gode historie om fremtidens hospital. Ud fra meget personlige indlæg om erfaringer i det eksisterende hospitalsvæsen forsøgte konsulenten, Jesper Hartvig Thomsen, sammen med de fremmødte, at udlede principper og hensigter af historierne, der kunne pege frem mod et ønskeligt og unikt nyt universitetshospital.

Allerede efter de første historiefortællinger om skiltning, parkering, transport, modtagelse og det ambulante møde, konstaterede én af deltagerne i forsamlingen, at ”det er lige præcis dét, vi efterlyser! Rammer som vi trives i, føler os hjemme i og trygge ved”.

Opfølgning
Da dagen lakkede mod enden kl. 15.30, var emnerne endnu ikke udtømte og deltagerne var optagede af muligheden for, hvordan de efterfølgende kunne indmelde deres ideer og forslag til DNU-projektet.

Her stillede sygeplejefaglig chef Bente Dam sig som garant for, at involveringen af patienternes og deres pårørendes synsvinkel kun med denne dag er indledt og ikke afsluttet. Processen vil fortløbende finde sted; ikke mindst igennem det DNU-panel, som deltagerne kunne tilmelde sig nærmere information om.

Således fortrøstede skålede forsamlingen et gensidigt ”tak for i dag” ved det lille symbolske bygningsværk deltagerne havde opført i løbet af dagen, og drog ud i mange geografiske retninger:
Skive, Holstebro, Herning, Kolding, Samsøe og viden rundt om Stor-Århus.