Det har ikke været så lige til, at skulle ”sætte forskningen på formel”, som det er sket i efterårets brugerproces. Her er hospitalernes arealer og funktioner blevet kortlagt med henblik på indpasning i Det Nye Universitetshospital, DNU.

Arealer til forskning i DNU


Det har ikke været så lige til, at skulle ”sætte forskningen på formel”, som det er sket i efterårets brugerproces. Her er hospitalernes arealer og funktioner blevet kortlagt med henblik på indpasning i Det Nye Universitetshospital, DNU.

At forskningen er en noget mere uhåndterbar størrelse end andre af de arealer, der skal indgå i byggeriet af fremtidens universitetshospital i Århus, er blevet klart afdækket i løbet af efterårets proces.

Hvad fylder for eksempel Mor/Barn-blokken; og hvad forventer klinikken på dette område af fremtiden…? Dét kan være komplekst at skulle svare på. Men når det kommer til en opmåling af, hvor meget fylder forskningen i fremtidens universitetshospital…?, så virker det næsten umuligt at skulle svare på. Og alligevel har der skullet ligget et eksakt svar. Styregruppen for DNU-projektet har skullet have noget at tage stilling til og ikke mindst arkitekterne har skullet have en angivelse, der kan omsættes til tegninger – og indgå i det store overordnede kvadratmeter regnestykke.

Kvadratmetre
Indtil videre har Regionsrådet i Region Midtjylland meldt ud, at dét projekt, som man har besluttet, det er fortsat dét projekt, der skal arbejdes på. Også selv om Regeringens Ekspertudvalg den 26. november 2008 offentliggjorde sin anbefaling om, at Region Midtjyllands DNU-projekt på 270.000 m2 med en samlet anlægsøkonomi på 9,8 mia. kr., i stedet skulle etableres som 187.000 m2 til 6,35 mia. kr.. Og altså med et reduceret areal på ca. 83.000 m2.

- I dag foregår der ofte forskning, hvor der lige er fundet plads til det. I gamle udslidte og forladte lokaler, nedlagte køkkener og andre sådan forhåndenværende lokaler, siger forskningskoordinator Troels Krarup Hansen, DNU.
- Og hvor mange kvadratmetre bliver dét så…? Det er ikke nemt at skulle sætte forskningen på formel, så at sige.

Alligevel resulterede efterårets arbejde i et forsøg på at opmåle forskningsarealerne i de eksisterende Universitetshospitaler i Århus. Regnestykket blev 21.700 m2 netto til forskning i hele den nye Universitetsby. Heraf ligger de ca. 7.000 m2 på det eksisterende Skejby, således at der er behov for at 13.900 m2 skal nybygges.

Flagskibet
Da Regeringens Ekspertudvalg i sin rapport generelt finder, at ”investeringer i nyt hospitalsbyggeri skal resultere i mere effektive løsninger i arealudnyttelsen og muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik, ny teknologi og høj standard”, så har et gennemgående tema i arbejdet med arealer til forskning, uddannelse og undervisning også været fleksibilitet.

- Vi har kigget på mulighederne for netop at optimere ved at fysisk samle arealer, der skulle bruges til samme formål; for eksempel kontorer, laboratorier, støttefunktioner, central frysefacilitet…osv.
- Og så har vi visioner om at etablere et Core-center som Universitetshospitalets flagskib. Ikke mindst for at kunne skabe et internationalt miljø, der tiltrækker udenlandske forskere. Som et brand for DNU, kan man sige, siger Troels Krarup Hansen.

Til Core-centeret afsættes i første omgang 4.500 m2. Centeret kan i princippet placeres hvor som helt i hospitalsbyen. , men en central beliggenhed vil kunne øge den samlende effekt af Core-centeret.

- Det er i Core-centeret, at det vildeste, det nyeste, skal ske. Så forestiller vi os til gengæld, at når en metode og en teknologi er udviklet, så flyder den fra Core-centeret ind til den patientnære forskning, der er integreret i universitetshospitalets Faglige Fællesskaber.

Som det ser ud aktuelt har Styregruppen på et møde den 20. marts 2009 netop bekræftet, at det er denne løsning, der skal arbejdes videre med, idet der sideløbende skal søges supplerende finansiering til en udbygning af Core-centeret.

Visionen er, at det fuldt udbyggede Core-center udover arealerne til forskning skal kunne rumme vigtige støttefunktioner som Klinisk Institut, Forskningsstøtteenheden, GCP-enheden, Klinisk enhed for sygeplejeforskning, avancerede færdighedslaboratorier mv.

Processen
I efteråret blev forskningslederne i de kommende Faglige Fællesskaber indbudt til et brugermøde. Det var første gang, de var samlet i forbindelse med DNU-projektet. Her var dagsordenen foruden at få registreret, hvad der sker af forskningsprojekter, også at lytte til de håb og visioner forskningslederne har til fremtidens universitetshospital, og så endeligt også at forsøge at udpege synergieffekter ved at samle forskningen.

For også at inddrage de kommende brugere mere bredt har Troels Krarup Hansen desuden udsendt et spørgeskema til alle sundhedsvidenskabelige PhD-studerende, for at afdække holdningerne til placeringen af de PhD-studerende. Går ønskerne i retning af placering ude på de enkelte afdelinger; eller går tænkningen mest i retning af, at en samling af forskningen skaber det udviklende og attraktive miljø.

- En pointe er jo, at vores professorer er fra en tid, hvor undervisning var noget, der skete fra tavlen og ned til eleverne, der sad pænt med sideskilning og ventede på at få lov til at svare. Mens fremtidens forskere kommer fra miljøer, hvor tingene foregår mere autonomt og med elektroniske medier. Det er vigtigt, at vi også får det med i betragtning til et fremtidigt universitetshospital, siger Troels Krarup Hansen.

De PhD-studerende svarede hurtigt og engageret. 60 % svarede med uddybende kommentarer. Tendensen blandt de godt 125 svar var, at man gerne sidder 2-4 personer pr. kontor; man synes det er ok, hvis afstanden mellem kontor og klinisk afdeling ligger 3-5 minutter væk og endelig viste spørgeskemaet, at ønsket om enten at sidde placeret på kontorer placeret direkte tilknyttet afdelingen eller sidde placeret samlet i det Faglige Fællesskab fordelte sig fifty-fifty.

- Jeg synes det er flot af Direktionen for DNUs Projektafdeling har givet plads til, at jeg med friheden som forskningens repræsentant lønnet af Klinisk Institut, har kunnet sidde med i arbejdet om brugerinddragelse, siger Troels Krarup Hansen, der frem til juni i år fortsat er tilknyttet DNU-projektet på fuld tid.

Regeringens Ekspertpanel skriver i sin Rapport intet direkte om placering af eller arealer til undervisning og forskning i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus.