Just-in-time-systemet er valgt som DNU-projektets logistik system.


I fremtidens Universitetshospital i Århus bestiller læger og kirurger færdige pakninger af ”værktøj” og materialer til de forskellige behandlinger og operationer. Al ikke-klinisk grej og opgave, skal så vidt muligt væk fra de områder af hospitalet, hvor den kliniske kerneydelse finder sted.

Teknikere og ingeniører er ved at kortlægge den vej, som instrumenter, linned, medicin, kost og affald skal igennem i den kommende hospitalsby. Og det er store afstande, der bliver tale om. Fra en læge bestiller nogle værktøjer, der skal bruges til en bestemt operation på et givet tidspunkt og det så er transporteret frem til brug fra den centrale Forsyningsby, kommer den yderst liggende rute op på godt 1½ kilometer hver vej, når DNU er fuldt udbygget.

- Den logistiske situation, vi har i DNU-projektet, er simpelthen ny. Den er ikke set før i dansk hospitalsbyggeri over et så enormt stort areal. Vi får jo her meget store horisontale afstande, der giver store udfordringer for logistikken, siger teknisk projektleder Peter Bejerholm, projektafdelingen for DNU.

Logistik i et hospital omhandler al den nødvendige transport af ting og mennesker, som gør at hospitalets funktion; det der også kaldes den kliniske kerneydelse – kort og godt patientbehandling, kan finde sted.

For Det Nye Universitetshospital er visionen, at logistikken netop skal ske hurtigt og effektivt til gavn og sikkerhed for patienten. Af de grunde er valget af logistiksystem faldet på vogntog, der kører rundt i en sløjfe til og fra en centralt placeret Forsyningsby.

En data indsamling fra de eksisterende universitetshospitalers praksis i dag har vist, at afdelingerne hver især køber ca. 2/3 af al deres vareforbrug ind selvstændigt.

- I praksis kommer vi til at gå fra mange individuelle og selvkørende systemer på de enkelte afdelinger, til ét fælles system, hvor alle afdelinger får samme valgmuligheder. Her har vi skelet til industrien og set på, hvordan man der organiserer sig mest effektivt. Og mit råd er, at hospitalet både ser på nye muligheder i systemet, men også i organisationen. Jeg har set andre organisationer brænde sig på, at de 2 ting ikke er gået hånd i hånd, siger delprojektleder for logistik Lars Jacobsen, Rådgivergruppen DNU I/S.

Med en tekniketage i byggeriet, der er afsat til transport og et såkaldt lean eller just-in-time system af vogntog, der pakkes klar til brug i Forsyningsbyen, kører frem til brugsstedet og returnerer igen med emballage, brugte instrumenter, vasketøj, porcelæn og affald, får DNU et noget nær optimalt system. Selv om de 1.000 vogne kommer til at køre rundt i sløjfer a’ op til 3,5 kilometers strækning, så kan en ekstra vogn med materiel være fremme inden for et kvarter, hvis der pludselig opstår et behov. Og det anses for at være særdeles hurtigt.

Med just-in-time-konceptet opnår hospitalet også andre fordele. Det er muligt at trække nogle af de vaske- og pakke-op eller lægge på lager-opgaver, som i dag finder sted på afdelingerne helt ud af hænderne på det kliniske personale af læger og sygeplejersker. Noget der vil støtte op om behandling af patienterne.

Desuden er de kvadratmetre, der i dag optager lokale lagre og vaskefaciliteter i afdelingerne, væsentlig dyrere at bygge end de kvadratmetre, der er designet til at ligge i DNU’s centrale Forsyningsby.

Just-in-time-systemet stiller derfor store krav til indretningen af Det Nye Universitetshospitals Forsyningsby. En planlægningsopgave, som netop er gået i gang.


FAKTA:

Forsyningsbyen indeholder de forskellige ”fabrikker”:
• Vaskeri
• Sterilcentral
• Køkken
• Affaldshåndtering
• Centrale lagre
• Pakning af materiel og vogne
• Tømning og rengøring af vogne
• Vogndepot

Just-in-time systemet medfører mindre affald på afdelingerne.

Just-in-time gør det nemmere at flytte rundt på funktioner i hospitalet senere hen. Det giver fleksibelt byggeri.

Just-in-time betyder langt færre kvadratmetre til medicinrum ude i hospitalets afdelinger.

Et rørpost-system betyder at for eksempel medicin kan være fremme indenfor få minutter. Og modsat kan vævs- eller blodprøver være lige så hurtigt til undersøgelse på laboratoriet.