Store arkæologiske fund i 2010 under DNUs kommende byggeplads.

Spor af fortidens liv under fremtidens hospital

Et enestående fund fra den før-romerske jernalder i Danmark er gjort for nylig i de arkæologiske udgravninger på Skejby mark, der senere skal huse Det Nye Universitetshospital i Århus.

Arkæologerne har haft indikationer på, at man i perioden 1 – 2 århundreder f. Kristi begyndte at samle sig i små landbylignende samfund. Men, der er aldrig tidligere fundet en konkret udgravning, der kunne vise det. Ikke før afdækningen af de muldlag, der begyndte i oktober i år af nye store åbne flader i skoven vest for Herredsvej i Skejby.

- Vi har flere fund i området, der viser mange huse med tilhørende aktivitetsområder og som giver indtryk af en usædvanlig stor og kontinuerlig bebyggelsesudvikling. Men det usædvanlige er, at vi også finder det, der ligner en klart afgrænset bebyggelse, indhegnet af en ca. 1,5 m bred grøft. Grøften afgrænser et rektangulært område på 130×75 meter, et område på knap en hektar, fortæller museumsinspektør Henrik Skousen, Moesgaard Museum.



- Grøften er med sin datering til sidste halvdel af før-romersk jernalder ret enestående, for der er aldrig tidligere fundet en tilsvarende strengt regulært afgrænset bebyggelse fra denne periode her i Danmark, siger Henrik Skousen.
At vore forfædre har færdes på markerne omkring landsbyen Skejby i perioden år 500 før Kristi til år 200 efter Kristi gemmer jorden under det kommende Nye Universitetshospital i Århus mange levn af. Men også spor fra langt tidligere tiders liv i området.

Det store kulturskifte
Tidligere i år kunne det lille arkæologiske hold fra Moesgaard Museum på omkring 5 mand afdække et andet usædvanligt fund, der viser, at der har været aktivitet i landskabet flere tusinde år, før jernalderens bønder gravede stolpehuller og rejste deres gårde omkring Skejby.

- Vi fandt i foråret en usædvanlig stor offergrube med flotte fund fra den yngre stenalder eller bondestenalderen i vores udgravninger.
- Der er fundet mange lerkar og flinteøkser fra den periode, hvor bondekulturen med tamdyr og dyrkning af korn i de danske landområder ændrede kulturen fra jæger til bonde; det største kulturskifte i vores historie. Men her finder vi også tegn på, hvordan der også følger en ny bevidsthed og nye tankesæt. Bønderne begynder at etablere sig i forhold til naturen, landskabet og jorden, hvor ritualer også favner sociale relationer mennesker imellem og de døde forfædre. For eksempel som ofringer af genstande, dyr og mennesker, siger museumsinspektøren.

Og det er netop rester af sådanne ofringsritualer, der er fundet ved Skejby, på steder, der ser ud til at være foregået omkring særlige kildevæld og i relation til naturens kræfter. Arkæologerne tolker det foreløbigt sådan, at stenaldermenneskene har gravet sig ned til disse kildevæld og således skabt en forbindelse til naturens kræfter; det besjælede landskab og ”de underjordiske”, som det var vigtigt at bevare et godt forhold til i en tid hvor mennesket skulle definere sig selv i nye vilkår og nye omgivelser, i en ændret tilværelse til bonde.
Arkæologerne har fra februar 2009 og frem til nu, hvor frosten begynder at gå i jorden afdækket 29 hektar af undergrunden på Skejby mark. Om få uger må de give op for denne sæson, så har frost og sne for en stund stille gravearbejdet i bero til næste forår.



Udviklingen gennem oldtiden
Når museumsinspektør Henrik Skousen skal pege på, hvad der har været af størst betydning for arkæologerne, så er han ikke i tvivl. Det er først og fremmest den helt usædvanlige store størrelse på udgravningen, der er vigtig. Den giver nemlig en mulighed for at lægge et meget stort perspektiv på en ret lang periodes udvikling, hvor rigtig mange brikker af viden hentes ud af jorden og efterfølgende kan bearbejdes som registrerede data, indtegninger, fotos og fund til et samlet helhedsbillede af oldtidens udvikling på dette sted.

De arkæologiske undersøgelser på markerne omkring Skejby er ikke kun en opgave, der er interessant for Moesgaard Museum. Men en opgave, der foreskrives i museumsloven, idet et hvert større byggeri er forpligtet til at sikre en eventuel kulturarv i jorden registreres, før sporene ødelægges af selve byggeriet.

Det er Det Nye Universitetshospital (DNU) i Århus, der betaler for udgravningsarbejdet. Indtil dato har arbejdet kosten ca. 3 millioner kroner af projektets budget.


FAKTA

Ivrige amatør-arkæologer
En forening af amatørarkæologer er tilknyttet Moesgaard Museum, og de deltager af og til i udgravningerne. Desværre har lidt for ivrige privatpersoner taget ud på egen hånd og er begyndt at grave, der hvor Museet er i gang. Det har desværre af og til betydet, at en undersøgelse er blevet ødelagt.
Derfor henstiller arkæologerne til, at arkæologisk interesserede henvender sig til foreningen af amatørarkæologer, frem for at arbejde på egen hånd.
Find mere om ”Østjydske Amatør Arkæologer".
Få hele historien
Hvis du vil læse mere om udgravningerne på DNU-grunden ved Skejby, så kan du følge arkæologernes arbejde på en blok, de løbende opdaterer.

Udgravning tager tid
En mand kan undersøge 400 m2 om ugen.
Det kræver ca. 2 måneder for 4 mand at afdække 1 hektar jord – dvs. 10.000 m2

Museets indsats
Ved forundersøgelserne fra februar 2009 arbejdede 2 mand og en gravmaskine med prøveudgravninger.
Derefter udgraves med skovle og skeer på udvalgte områder, der nøje registreres af et team på 4-6 mand.
I 2011 skal der undersøges nogle store arealer, så der forventer Moesgaard Museum helt op til det dobbelte antal personer på opgaven.




101207/los