Selv om hospitalsbyen er opdelt i en række mindre delprojekter, der planlægges i detalier løbende, så er det en konstant udfordring at få ”brikkerne til at falde på plads”. Byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus skal ske indenfor en fast ramme af 6,4 milliarder kroner, som er afsat af Staten.

Detailplanlægningen af de første dele af det store DNU-byggeri er i fuld gang. I planlægningen fra DNUs Helhedsplan 2010 til den ændrede udgave af projektet, der er tilpasset statens tilsagn om 6,4 milliarder kroner, er der for eksempel sagt farvel til monorail, forsyningsby og ekstern kloakering. Det er med til at gøre planlægningen til en konstant udfordring.

Blandt andet på grund af den nedlagte Forsyningsby er der senere indføjet for eksempel faciliteter til vask af senge i forbindelse med planlægningen af AkutCentret. Og sådanne et tiltag kan kun ske ved at det finansieres gennem en besparelse andet steds i projektet.

- Netop i forbindelse med sengevask i AkuCentret er vi ved at lægge sidste hånd på et spareforslag, der medfører færre kvadratmeter i AkutCentret end først planlagt. Det betyder, at vi har vi været nødt til at give AkutCentret 20 senge færre end hidtil planlagt, siger projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen, Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Også tiltag, der ikke er udgiftskrævende, kan have konsekvenser andre steder i projektets planlægning. Eksempelvis vil nogle af sektionsstuerne i patologisk afdeling bytte plads med nogle af funktionerne til laboratorium i hæmatologisk afdeling, hvilket naturligvis vil betyde ændringer i begge afdelinger.

- Så selv om vi planlægger med en høj grad af brugerinddragelse af hospitalets ansatte og prøver at finde frem til de mest hensigtsmæssige løsninger i tæt samarbejde med det personale, der skal få hospitalets til at fungere, når det er færdigt, så kan vi løbende komme i situationer, hvor vi må planlægge anderledes end først antaget. Det er et vilkår for så stort et byggeri, siger Frank Skriver Mikkelsen.

/mop