Kunst skal integreres i DNU-byggeriet. Kunsten skal være med til at give Det Nye Universitetshospital i Aarhus liv, skabe overblik i hospitalsbyen og give et stimulerende og indbydende miljø. Dertil er der nu vedtaget en strategi, og der skal ansættes en kurator.


DNU’s kunststrategi er nu blevet godkendt af Styregruppen for DNU. Kunsten skal være med til at give Det Nye Universitetshospital i Aarhus liv, skabe overblik i hospitalsbyen og give et stimulerende og indbydende miljø.

Det Nye Universitetshospital i Aarhus har fået en kunststrategi pr. marts 2011. Strategien indeholder generelle ønsker, behov og muligheder for at indarbejde kunst i byggeriet af DNU, og den skal fungere som et pejlemærke for arbejdet med at udsmykke den nye hospitalsby. Men hvorfor skal der bruges penge på kunst, når nu økonomien i projektet er så stram? Det har arkitektchef i Rådgivergruppen DNU I/S, Lars Juel Thiis, svaret på:

- Hvis der ikke bliver afsat penge og opmærksomhed til kunstnerisk udsmykning, så bliver det simpelthen ikke et rart hospital at opholde sig i. Kunsten er med til at menneskeliggøre et så stort byggeri, som DNU er. Vi forsøger også at holde fast i den ingrediens, vi kalder for helbredende arkitektur. Undersøgelser har vist, at de fysiske rammer har en meget stor indflydelse på patienternes velbefindende og måske ligefrem tiden for indlæggelse. Derudover er kunsten også en meget vigtig ingrediens i hele hospitalets liv og identitet.

- Kunsten skal sammen med arkitekturen, finde-frem strategien og idéerne om helbredende design være med til at afbøde for de stramme økonomiske vilkår, byggeriet er bundet af. I og med at den endelige bevilling var mindre end ønsket, kan kunsten måske fungere som et slags plaster på såret. Jeg vil faktisk sige, at jo mere man sparer på projektet, jo mere nødvendig bliver kunsten,” siger Lars Juel Thiis.

Behov for ny kunst
Selvom meget af kunsten på de to fusionerende universitets hospitaler i Aarhus er af høj kvalitet, er der også meget af kunsten, der er en del af selve bygningerne. Det betyder, at ikke al kunsten kan flyttes til Det Nye Universitetshospital, og derfor er der behov for ny kunst – også selvom kunsten som det øvrige projekt er underlagt en stram økonomi:

- Budgettet til kunst er blevet beskåret hårdere end resten af byggeriet. Det kan næsten ikke undgås. Det afsatte beløb er derfor ikke helt så stort som de 1,5 procent, staten anbefaler at afsætte til kunst i offentlige byggerier, og det må vi selvfølgelig indrette os efter, siger Lars Juel Thiis.

For nogen lyder det måske lidt voldsomt ligefrem at have en strategi for kunsten. Men det er nødvendigt, for at få det ordentligt integreret i byggeriet og sikre en sammenhæng mellem værkerne:

- Kunst i Det Nye Universitetshospital handler ikke bare om at hænge et billede på væggen. Kunsten skal være en del af hospitalets arkitektur. Man kan for eksempel forestille sig, at de store gavle fik en kunstnerisk udsmykning, der også er en form for stifinder og identitetsskabende markering, eller at kunsten i arkaderne, som i høj grad vil blive brugt som venterum, kunne agere møbler eller danne overgang mellem de udendørs og indendørs arealer, siger Lars Juel Thiis.

Næste skridt i arbejdet med DNU-projektets kunst er at ansætte en kurator, som skal registrere den eksisterende kunst og undersøge, hvordan den kan integreres i det nye byggeri. Derudover skal kuratoren ansøge om penge fra forskellige fonde og arrangere de konkurrencer om den kunstneriske udsmykning, der vil komme i fremtiden.

Til sidst skal det hele munde ud i en kunstmanual – et dokument, der detaljeret beskriver, hvilken udsmykning man vil kunne finde på Det Nye Universitetshospital i Aarhus.


/los