Der tales meget om begrebet i byggebranchen generelt og kritiske røster, mener at fleksibilitet i byggeriet er mere mode end reelt i sparetider. Men i byggeriet af DNU i Aarhus har den fleksible grundstruktur vist sig at være af meget konkret værdi.

DNU-byggeriets fleksible løsning er robust overfor både nedskallering, omrokering og senere udvidelser

 
Byggeriet af DNU er moduleret ud fra en grundstruktur med ”fleksibelt byggeri”. Der tales meget om begrebet i byggebranchen generelt og kritiske røster, mener at fleksibilitet i byggeriet er mere mode end reelt i sparetider. Men i byggeriet af DNU i Aarhus har den fleksible grundstruktur vist sig at være af meget konkret værdi.

- I de sidste 25-30 år har der primært været tale om om- og tilbygninger indenfor hospitalsbyggeri. Så med DNU-projektet fik vi i rådgiverkredse for første gang mulighed for at gribe et hospitalsbyggeri an helt fra grunden og tage udgangspunkt i, hvad der ville være ideelle bygningsløsninger og så tage udgangspunkt i dét, som en grundstruktur.

Sådan siger Klaus Bræmer-Jensen, der er ingeniørfaglig leder i Rådgivergruppen DNU I/S.
Han har arbejdet med sygehusbyggeri i snart 30 år og aldrig tidligere oplevet, at nogen har grebet et hospitalsbyggeri sådan an, at man indbygger de fleksible løsninger, som et gennemgående greb i hele bygningsstrukturen.

- Vi har skabt et typebyggeri der er ca. 80 meter langt, og knap 17 meter bredt og har en skakt i hver ende. De bærende søjler er forskudt ned igennem bygningskroppen, så der er mulighed for at variere placeringen af de lette vægge efter store eller smalle rum, alt efter behovet. Og sådan har ingen nogensinde før tænkt et hospitalsbyggeri, siger Klaus Bræmer-Jensen.

Gennemgribende fleksibilitet
Når den ingeniørfaglige leder anser bygningskonstruktionen i DNU for at være bæredygtig i de kommende 100 år, så skyldes det netop at de fleksible løsninger er hele grundstrukturen både vandret og lodret i byggeriet.

DNU-projektet er tegnet med bygningslag, der indeholder behandling og operation, så kommer et lag i midten med teknik og interne forsyning; også kaldet logistik og de øvre bygningslag er sengebygninger. Alle har de samme bygningsmål. Mens teknikken kan trækkes både op og ned og forsyne bygningerne vertikalt, så føres alle forsyninger også ind på hver etage af byggeriet. Det betyder, at når der skal ændres på rummenes funktioner og ske en løbende omorganisering af hospitalets behov i takt med udviklingen af behandlingsmetoder, så giver en ombygning ikke problemer.

Robust for ombygning
Hvor man i dag ofte har bygget hospitalsfunktioner til helt præcise formål, som sengeafdeling, operationsafdeling eller behandlingsrum og derfor skal igennem en stor gennemgribende ændring, når der bygges om, så vil man på DNU i fremtiden ikke få det problem. Alle forsyninger er tilgængelige, væggene er lette og den ydre bygningskrop kan holde til ændringer.
Derfor kan man i fremtidens DNU håndtere de nødvendige ændringer uden at det bliver nødvendigt at lukke hele afdelinger i længere tid.

Da man allerede i dag regner med, at ca. 10 % af et hospital altid er under ombygning, fordi den medicinske viden fornyes hvert 3. år og et hospital er at betragte som en højteknologisk produktionsenhed, så vil der både under DNU-byggeriets opførelse og løbende efterfølgende skulle foretages ændringer til den planlægning, der har fundet sted.

- Selv om DNU har været igennem både en nedskallering og yderligere besparelser, så er den bygningsstruktur vi har i projektet i dag, præcis den samme som vi tænkte os fra starten. Så når bygningsstrukturen er robust overfor så store ændringer, så mener jeg absolut, at vi kan stå inde for, at DNU-byggeriet er det fleksible byggeri, som alle taler om i disse år, siger Klaus Bræmer-Jensen, Rådgivergruppen DNU I/S.