Hospitalsledelsen og Region Midtjylland indgik i 2009 en aftale med TrygFonden og De små Glæders Legat om finansiering af et Familiehus i tilknytning til Aarhus Universitetshospital.

Nu har Aarhus et TrygFondens Familiehus


Et nyt hus, hvor familier til langtidsindlagte børn på Aarhus Universitetshospital kan bo under private former blev indviet af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary den 30. maj 2012.

                      
                       Foto: Poul Nyholm, RG-DNU

TrygFondens Familiehus er et enestående tilbud til familierne, hvor både mor, far og søskende både kan være tæt på hospitalet og have et liv udenfor. Huset rummer foruden 12 små lejligheder også store fælles opholdsarealer og forskellige aktivitetsrum.

Sammen med den officielle indvielse, hvor H.K.H. naturligvis klippede det røde bånd over, så var Cirkus Krone inviteret til at give en forestilling for børnene.

                        
                         Foto: Poul Nyholm, RG-DNU.

Se mere om indvielsen af Trygfondens Familiehus.

Læs også nyhed "Familier med sygt barn får deres eget hus"