Internationale kunstnere besøgte Projektafdelingen for at blive klædt på til den endelige fase i DNUs kunstkonkurrence.

Internationale kunstnere besøgte Projektafdelingen for at blive klædt på til den endelige fase i DNUs kunstkonkurrence.


Mere end 200 deltagere i kunstkonkurrencen er barberet ned til fire deltagende vindere, som sammen med fire forhåndsinviterede kunstnere i går besøgte Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital (DNU). Her blev de briefet til at gå i gang med de kommende måneders opgave om at levere deres endelige projektforslag.  

                      

De i alt tolv kunstnere, som udgør 6 selvstændige og to kunstnergrupper, brugte hele dagen sammen med kunstkuratoren Lene Laigaard Andersen og presse-og projekt-folk fra Projektafdelingen for DNU.

Kunstnerne fik blandt andet den enorme DNU-byggeplads at se fra toppen af DNU-Skurbyen, for at få et indtryk af byggeriets skala. Og arkitekter fra Rådgivergruppen DNU I/S gav kunstnerne en grundig gennemgang af projektet og de arkader og gallerier, som de skal arbejde med at udsmykke. 

                              

- Vi lægger stor vægt på, at kunstnernes endelige udsmyknings bud indeholder både elementer til eftertanke, trøst og inspiration, og at det også indgår i tydeliggørelsen af, hvordan patienter og besøgende finder frem på hospitalet, siger kunstkurator Lene Laigaard Andersen, Projektafdelingen.

Kunstnerne har nu frem til den 4. maj 2013 til at udarbejde deres kreative forslag. Den 24. maj forventes kunstnerne at præsentere deres projekter for en dommerkomite. Vinderne vil blive kåret den 14. juni . 

                    

Ud af DNU-projektets 25 mio kr. til kunststrategien er der afsat 13 mio. kr. til kunstkonkurrencen.


De otte kunstnere:

Forhåndsinviterede:

  1. Thierry Feuz, Schweiz.
  2. Michael Jäger, Tyskland.
  3. Matt Mullican, USA.
  4. Kunstnergruppen Island Life ved: 
    Christina Hamre, Danmark.
    Charlotte Bergmann Johansen, Danmark. 
    Nanna Starck, Danmark.
    Annesofie Sandal, Danmark.

De fire udvalgte kunstnere fra konkurrencen:

  1. Sophia Kalkau, Danmark
  2. Morten Stræde, Danmark
  3. Troels Wörsel, Danmark
  4. Kunstgruppen: Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Danmark.

 
Foto:  Poul Nyholm, RG-DNU