.


Den midlertidige indkørsel fra Brendstrupgårdsvej er nu åbnet.

 

I forbindelse med nedgravningen af et omfattende ledningstracé omkring hele hospitalsområdet, samt en generel omlægning af vejstrukturen, skal man i flere omgange ændre vejens forløb ind fra indkørselsvejen Brendstrupgårdsvej.

Hvis man skal ind til hospitalet, skal man fortsat køre ind via Brendstrupgårdsvej, men efter krydset imellem Brendstrupgårdsvej og Olof Palmes allé vil indkørslen være umiddelbart efter på højre hånd, hvilket er tydeligt skiltet.

 

Den fortsatte nedgravning af ledningstracéet gør, at man midlertidigt vil grave en del parkeringspladser langs med hospitalsvejen op. Derfor blev der i efteråret 2012 anlagt 340 nye pladser ved den nordlige del af krydset imellem Herredsvej og Kirstinesmindevej. Omkring sommerferien vil yderligere 230 pladser blive åbnet ved krydset imellem Brendstrupgårdsvej og Brendstrup Busvej. 

Den nuværende indkørsel er kun midlertidig, og i august vil der blive lavet en ny og permanent indkørselsvej, som også vil inkludere en overskæring til letbanen, samt en tunnel nedenunder til cyklister.