Torsdag den 30. januar 2014 blev kransen hejst for den etage, som skal rumme teknik og logistik på det eksisterende hospital.


Fotos: Poul Nyholm, Rådgivergruppen DNU I/S

Torsdag den 30. januar 2014 blev kransen hejst på den etage, som skal rumme logistik og teknik på det eksisterende hospital

For at forbinde de eksisterende bygninger af Aarhus Universitetshospital med DNU-byggeriet, er der gennem det seneste halve år blevet arbejdet på højtryk med at bygge en ekstra etage ovenpå hospitalets hovedkorridor.

I torsdags kunne håndværkere og entreprenører så lade sig fejre for den gode indsats, som foreløbigt har ført til, at en tredjedel af den i alt 750 meter lange logistiketage er bygget færdig.
 


Vi arbejder sammen
Logistiketagen inkluderer en 150 meter lang logistikbro, som forbinder hospitalet med en affaldscentral og en varemodtagelse.

Arbejdet er foregået alt imens det sundhedsfaglige personale på Aarhus Universitetshospital har arbejdet på klinikkerne nedenunder. Det har været udfordrende – både for personalet på hospitalet og for håndværkerne. Alligevel var der lutter roser til samarbejdspartnerne fra projektleder Anders Blichfeldt, Hoffmann A/S i sin tale ved rejsegildet:

- ”Det har været en fornøjelse at være med her. For vi sidder ikke på hver sin side af bordet, men rundt om bordet. Vi arbejder sammen,” sagde Anders Blichfeldt.