.


I forbindelse med Danmarks største hospitalsbyggeri DNU sker der også en omfattende ombygning af det eksisterende Aarhus Universitets Hospital, Skejby. Hospitalets areal er i alt 160.000 kvadratmeter stort og ombygningen omfatter 40.000 kvadratmeter. Ombygningen af forskellige afdelinger og tilbygning af den nye logistiktracéet (4.etage) foregår alt imens hospitalet er i fuld vanlig drift.


Byggefelt lukker og daghospital åbner

I forbindelse med ombygningen lægges der lige sidste hånd på en mindre del af det store ombygningsarbejde, og i begyndelsen af april 2014 åbner dørene på det nye ”Hjerteafdeling – Daghospital 1”, som vil være et hjertemedicinsk daghospital.

Som de første står to ombyggede vagtværelser til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling færdige og er i brug. Værelserne ligger i stueetagen i det eksisterende Aarhus Universitets Hospital, Skejby, og er indrettet som et ordinært vagtværelse med seng, klædeskab, bord og stol samt et badeværelse, og bliver brugt af læger, der har døgnvagt på afdelingen.