I anledning af at byggeriet af DNU efterhånden har været i gang i nogle år, og de første bygninger står klar til indflytning, inviterer Projektafdelingen for DNU til det afsluttende møde i DNU-panelet.

På mødet kigger vi blandt andet tilbage på nogle af de emner, der tidligere er blevet drøftet i DNU-panelet, og viser hvordan løsningerne bliver i de færdige bygninger.

Arrangementet afholdes onsdag d. 21. oktober kl. 17-19 hos Projektafdelingen for DNU på Hedeager 3, 8200 Aarhus N.

Aftenens program:

  • Velkomst med kaffe og kage

  • ”Status på DNU projektet” ved Projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen

  • ”Fra ide til bygning” ved Projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen

  • ”Hvordan bruges DNU panelets ideer til kunst og find-frem-strategi?” ved Kunstkurator Lene Laigaard Andersen

  • ”Hvordan benyttes brugerinddragelse på AUH?” ved Sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll

  • Afslutning med sandwich

Alle er velkomne til arrangementet – også selvom man ikke tidligere har deltaget og bare er nysgerrig på DNU-projektet.

Tilmelding er dog nødvendig, og skal ske pr. mail senest den 14. oktober til: dnutilmelding@dnu.rm.dk.