Onsdag den 10. august fejrede vi atter rejsegilde på DNU. Denne gang var det byggefelt N5, der kunne hejse flaget og kransen i en af de store kraner ved byggeriet. Rejsegildet blev naturligvis behørigt fejret med masser af pølser og Cocio!

Blandt talerne var 1. næstformand i regionsrådet for Region Midtjylland, Bente Nielsen samt Brian Jonassen fra Poul Pedersen A/S.

De 13.600 m2 kommer fremover bl.a. til at rumme Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center samt faciliteter til forskning og neurofysiologi og forventes taget i brug i 2019.

Se flere fotos fra arrangementet her.

(Foto: Poul Nyholm)