Hvordan vi får patienterne til at gå hele vejen,
når det handler om at få maden ind i munden
under indlæggelse på et hospital.


Det er en kendsgerning, at i gennemsnit en 1/3 af patienterne på de danske hospitaler er i en tilstand af underernæring, når de bliver indlagt, og at en stor del får forringet deres ernæringstilstand.

90% af patienterne meddeler tilfredshed med maden, men de spiser den bare ikke. Og konsekvenserne af den dårlige ernæringstilstand er hyppigst vægttab, muskelsvækkelse, tab af kondition, et svækket immunforsvar, risiko for infektioner og apati.

Alt sammen faktorer, der indebærer en forlængelse af patientens sygdomsforløb, risiko for komplikationer til sygdommen, og forlængelse af den tid, det tager den enkelte at komme sig igen.

Det får Styregruppen bag Det Nye Universitetshospital i Århus til blandt andet at anbefale begrebet Madomsorg i en netop offentliggjort rapport med konceptvejledninger til den fremtidige ”Bespisning og køkkenfunktioner på Det Nye Universitetshospital i Århus”.

- Som noget ret afgørende har arbejdsgruppen bag rapporten arbejdet ud fra den
vigtige målsætning, at vi betragter mad til patienter som behandling, der er ligeværdig med al anden behandling på hospitalet, siger projektdirektør Morten Weise Olesen, Det Nye Universitetshospital i Århus.

Arbejdsgruppen har siden februar sidste år arbejdet med at beskrive køkkenfunktion og bespisningskoncept for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), så det kunne ligge klar til Rådgivergruppens arkitekter og ingeniører, når de fra sommeren 2008 begynder at se på design i 1. etape af DNU.