Hvordan vi får patienterne til at gå hele vejen, når det handler om at få maden ind i munden under indlæggelse på et hospital.

De sidste 30 centimeter


Det er en kendsgerning, at i gennemsnit en 1/3 af patienterne på de danske hospitaler er i en tilstand af underernæring, når de bliver indlagt, og at en stor del får forringet deres ernæringstilstand. 90% af patienterne meddeler tilfredshed med maden, men de spiser den bare ikke. Og konsekvenserne af den dårlige ernæringstilstand er hyppigst vægttab, muskelsvækkelse, tab af kondition, et svækket immunforsvar, risiko for infektioner og apati. Alt sammen faktorer, der indebærer en forlængelse af patientens sygdomsforløb, risiko for komplikationer til sygdommen, og forlængelse af den tid, det tager den enkelte at komme sig igen.

Det får Styregruppen bag Det Nye Universitetshospital i Århus til blandt andet at anbefale begrebet
Madomsorg i en netop offentliggjort rapport med konceptvejledninger til den fremtidige ”Bespisning og køkkenfunktioner på Det Nye Universitetshospital i Århus”.

- Som noget ret afgørende har arbejdsgruppen bag rapporten arbejdet ud fra den vigtige målsætning, at vi betragter mad til patienter som behandling, der er ligeværdig med
al anden behandling på hospitalet, siger projektdirektør Morten Weise Olesen, Det Nye Universitetshospital i Århus.

Arbejdsgruppen har siden februar sidste år arbejdet med at beskrive køkkenfunktion og bespisningskoncept for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), så det kunne ligge klar til Rådgivergruppens arkitekter og ingeniører, når de fra sommeren 2008 begynder at se på design i 1. etape af DNU.

Rapporten er nyligt blevet præsenteret for Styregruppen bag DNU og kan ses på hjemmesiden www.dnu.rm.dk.

I arbejdsgruppen har siddet 8 personer med vidt forskellig tilgang til opgaven: Chefsygeplejerske Kirsten Bruun, cheføkonoma Ole Hoffmann, servicecenterchef Thomas Pazyj, professor og overlæge Hendrik Vilstrup, oversygeplejerske Birgitte Aagaard, kok og restauratør Rene Knudsen, madskribent og journalist Lars Thomassen og fuldmægtig Søren Winther Hansen, DNU

- Det har været en meget god arbejdsgruppe, netop fordi vi begyndte med hver især at have
helt forskellige interesser og synspunkter. Og så har det vist sig, at efterhånden som vi har arbejdet os igennem, hvad der findes af dokumentation på området, så er vi endt med at have en fælles forståelse af mad til patienter. Det er meget tilfredsstillende, siger arbejdsgruppens lægefaglige repræsentant, Hendrik Vilstrup, Århus Sygehus.

Arbejdsgruppen lancerer det helt nye begreb madomsorg med et låneord fra det norske sprog, fordi der endnu ikke findes et begreb i det danske sprog, der helt dækker, netop dét, som arbejdsgruppen anbefaler, at mad til patienter skal handle om.
- Det var i hvert fald ret nedslående for nogen i arbejdsgruppen, da vi gennem vores
omfattende research fandt frem til, at alle de gode intentioner og alle de fine køkkenfaciliteter og leveringssystemer, faktisk ikke resulterer i dét, som det hele burde gå ud på, nemlig at få mad i patienterne, siger Hendrik Vilstrup.

- Ingen danske hospitaler løser i dag dén opgave ordentligt, når vi kan konstatere, at for mange patienter forlader hospitalerne i en ringere ernæringstilstand, end den de kom i. Og dér, hvor det går galt er netop de allersidste 30 centimeter fra tallerkenen og til patientens mund af hele vejen fra vajende kornaks eller drøvtyggende ko på marken og gennem tilberedelsesfasen, levering og serveringen frem til patienten, uddyber Vilstrup, der netop arbejder med ernæring som biologisk behandlingsprincip.

Med denne rapport er det efter Hendrik Vilstrups opfattelse første gang, at sundhedsvæsnet i sin planlægning indretter sig efter, at den kliniske ernæring fuld af især protein og energi er en ligestillet del af al anden behandling på et hospital.

- Det er egentlig meget banalt og det er bare ikke lykkedes for danske hospitaler endnu. Men når vi skal bygge et nyt universitetshospital til fremtidigt brug, så har vi jo her en unik mulighed for at spænde opgaven foran strukturen og ikke modsat som det sker der fleste steder i dag.
- Her har det altså ikke handlet om ”kostforsyning” – hvordan vi fremstiller maden og får den bragt frem til afdelingen. Det har heller ikke så meget handlet om madens sammensætning. Men det har simpelthen handlet om, hvordan man kan få patienterne til at spise maden.
- Vi skal have nogle ” bløde værdier” med, for at det kan lykkes. Sikre, at den syges dårlige appetit stimuleres på de særlige og individuelle måder, som hver enkelt har brug for, for at de i det hele taget benytter sig af tilbuddet om mad, siger professor Vilstrup.

De bløde værdier, som er afgørende for patienternes lyst til mad, er i høj grad de faktorer, der gør maden til et ”måltid”. At maden indtages sammen med andre, meget gerne de pårørende. At maden indtages i attraktive omgivelser, der ikke har noget med det kliniske miljø og dets apparaturer og sekreter at gøre. Og at måltidet ikke forstyrres af den kliniske behandling som måling af blodtryk, medicinering eller lignende.

Og så er det vigtigt, at måltidet er tilpasset den enkelte. Og det vil sige, at det skal kunne bestilles efter behov – i princippet døgnet rundt, og der skal kunne bestilles ud fra flere forskellige
valgmuligheder. Det skal de syge have hjælp til fra plejepersonalet. Det hjælper nemlig også, hvis patienten nødes til at spise.

- Derved er de sidste 30 cm, de vigtigste for os. Og hvis vi ikke kan løse dén opgave – ja, så er hele resten af kæden forkert. Intet hospital løser den opgave i dag, pointerer Hendrik Vilstrup.

Arbejdsgruppen har derfor valgt at fastlægge hvilket resultat, fremtidens hospital skal opnå med hensyn til ernæring af patienterne. Arbejdsgruppen har med dette mål for øje gennemgået en række tekniske løsninger, men arbejdsgruppen kan ikke pege på en helt eksakt køkkenløsning.

- Maden kan produceres og bringes frem på mange måder, og vi ved ikke, hvad der er den rigtige. Målet for, om det er rigtigt, er, at patienterne spiser maden. Derfor er det vigtigt, at der vælges tekniske løsninger, der er så fleksible, at de kan ændres, hvis målet ikke nås.

Gruppen er dog ikke i tvivl om, at der foruden en meget fleksibel indretning kræves, at sengeafsnittene har bemandede køkkener, hvor kostfagligt personale færdigtilbereder maden tæt på patienterne og serveringen. Formålet med det er dels at sikre de meget individuelle hensyn, og dels at fremme mad af frisktillavet kulinarisk kvalitet og den stimulation af madlysten, der kommer af at være tæt på køkkenet.